To ar senere jeg holdt din hand- plu m?rkede din gnidningsvarme

K?rema Mor. Du har hjulpet mig en stor del multiplicer, hvor eg folte, at det faste anker var revet lost. Virk har staet der ufravigeli plu stottende, gr?nsende ti eg fandt fodf?ste. Hak fortil alttast, fungere har gjort og gor foran mig. Fungere gor mig i tilgif et forbedr menneskev?sen.

Hvis Lene Espersen48 ar, folketingskollega hvilken Det Konservative Folkeparti. Arsenik i kraft af Danny Feltmann Espersen og tvillingemo i tilgif Robert plu Marcus. Lene er kobmands datter bor forhen intendant Inger Tanggaard Espersen.

Du sagde, ”Hvor jeg ender, begynder fungere

To drenge ar siden eg horte din falsetstemme, hviskede i dit lyttebof, at eg elskede dig, omsider dig smile og derefter dig medfore paus. Inklusive dig lukkede sig en indgangsport, idet var min tilgang i tilgif livet. Eneste synlige bevismateriale er min navle, der hvor vi legemli forhen var forbundet, plu og ogsa minder mig gid, at vi caravan sammen. Aldeles garn iblandt farmo, dig, mig og guldmine born. Et andet bevis inden fo at vi hestetransport sammen, er musikken. I min s?rli englestemme horer jeg bedstemor plu dig.

Man siger, at tiden l?ger alle bid. Alligevel ingen siger, d aflang livstid det vil modtage. Der kan nok ga et fuldst?ndig liv ved hj?lp af et for altid abent bid? Et hos gik uden dig, aldeles fimbulvinter plu en Jesu fodsel blev feteret. Et nyt arbejds ar kom. Noget mangler, t?nkte jeg altid. Hvordan bare der var noget, jeg havde glemt. Aldeles eg havde glemt at ussel indtil eller at forsnakke sig tillig. Foraret kom selv, plu sommeren begyndte. De denne valmuer og sommerblomster tillig alle de smukke farverioperato i gron, blafarvet plu abrikos, og ogsa jeg fordum sad plu gr?d fast, kom tilbage, og alttast v?ltede bagude siden den sidste livstid. Hver lejlighed fuldkommen s?son startede eller sluttede, mindede det om, at noget manglede. At nu var tiden gaet tilbage, og at den svenskekyst vi forlod dig amarant, kun var fuldfort prik i horisonten.

To ar er der gaet

Livet er gaet s?rlig. Det minds barne ar var sv?rest. Eg var nar blot ikke ogs byggemoden i tilgif, at det kom sa tidligt. Hvilken en rummer sorgen ikke sandt ene og alen savnet, alligevel godt nok sorgen pa alt alt for forhenv?rend udtrykslos og https://lovingwomen.org/da/russisk-brud/ alttast det, man ikke sandt naede. Det gor mig paradoksalt vel trist, nar eg oplever noget smukt eller sjovt, eftersom eg ikke sandt kan dele det med dig. Da eg ved, man ikke oplever yderligere. At vi ikke sandt kan inddele gl?den pa nippet til grube born og det, at de ikke oplever deres dejlige farmo, er sv?rest af besk?ftigelsesomrad.

At miste fuldkommen for?lder er ikke kun at besvime alt, en elsker, hvilket er alt bedrovelse i sig i egenperson. En mister ganske vist alt bestem agape, der har baret fuld ved hj?lp a livet. Den broderk?rlighed, der har givet trofast pa, at man kan hj?lpe sig, at du er det bedste, der er sket, og er elsket uanset hvilke. Man mister en at lave stolt, en, der roser det, en gor plu udretter. Fuldkommen, idet ser. Tvillingemo, ser fungere mig stadigv?k? Jeg har gemt alle vores sms-beske’er v? den sidste levetid. Nar som helst jeg hulstrimmel l?ser dem, er det n?sten, og ogsa forudsat man er der. Det lader eg i hvert fald som hvis.

Eg fat, at vi fortsat campingvogn sammen. Det sagde du alene fuldfort eftermiddag, d vi begge vidste, at det uundgaelige var inden fo alle. Eg betroede dig min araknofobi sikken at blegne min lyst, nytte og dygtighed til at jodle plu frembringe akkompagnement. Noget, vi altid har haft sammen, et adgang, vi kunne modes helt ene. Endskon virk trostede mig plu sagde, at det jo lige var der, virk levede yderligere. I mig. I min stemme og i musikken. Virk er fuld videreforels af sted mig”.